Ikke to børn er ens og ingen familie ligner hinanden. Alligevel kan det hjælpe at høre erfaringer fra andre, der har stået i lignende situationer med lignende frustrationer, så det bliver lettere at give slip på følelsen af nederlag. Det er nemlig ikke altid at teorien kan sidestilles med hverdagen, så vi må hente inspiration i andres erfaring.
Her, i bloggen ”For pårørende” samler jeg min families refleksioner og oplevelser i systemet, såvel som håndteringen af de små konflikter i hverdagen. Jeg er nemlig ikke kun fagperson – jeg er også forælder og pårørende.
Hvis du har lyst til at læse lidt mere om min baggrund og personlige forudsætninger for at arbejde med forældre til børn med udfordringer, kan du læse mere her.